At være i praktik hos JP Medier Udvikling er at lære en hel masse, blive en ligeværdig del af et team og at befinde sig i et venligt og kompetent miljø.

Jeg har i allerhøjeste grad nydt mit praktikophold, hvor jeg fra første dag følte mig anderkendt og lyttet til. Som praktikant ses man som en ligeværdig medspiller i udviklingen af forskellige projekter og får saglig og konstruktiv kritik man kan bruge i sit daglige arbejde.

Jeg har blandt andet været med i udviklingen af ’Mine nyheder’-funktionen på Finans.dk. Det er en fornøjelse at se et af de projekter man har været med i blive til virkelighed – og en fornøjelse at vide, at det er resultatet af et godt samarbejde på tværs af afdelingen.

Der er stort fokus på, at man som praktikant får lov at sætte sit præg på praktikken og afprøve sin teoretiske viden i praksis: Jeg er glad for research, konceptudvikling og prototyper - og det har jeg haft rig mulighed for at arbejde med!

UX-praktikant