Leder du efter et sted at skrive en større opgave eller speciale?

Er du på vej til en større hovedopgave, bachelorprojekt eller speciale, og vil du gerne finde en virksomhed at bruge som case, så er vi i JP Medier udvikling altid klar til at høre dine ideer. Det kan være, at du ønsker at kombinere praktik og speciale/hovedopgave, eller du blot mangler en case til at afprøve teori i praksis. I begge tilfælde stiller vi os gerne til rådighed.

Som udgangspunkt fokuserer vi på følgende områder:

  • Agile udviklingsprincipper, fra TDD over scrum til Continuous Delivery.
  • Lean Startup principperne i alle afskygninger. Vi arbejder selv til dagligt med at tilføje tankerne fra Lean startup bevægelsen til vores projekter.
  • Online medier – som mediehus følger vi hele tiden med i, hvad der sker inden for vores branche på verdensplan, og vi afprøver jævnligt nye forretningsmetoder og formidlingsmetoder af vores journalistiske indhold.

Vi er som nævnt altid interesserede, hvis du har nogle gode forslag.