Log on

Jyllands-Posten Mit JP

Forretningsvilkår - pr 23.06.2016

Generelt
Disse vilkår gælder for Jyllands-Posten.dk og tilknyttede domæner epn.dk, guide.dk og viden.jp.dk. Hvis ikke andet er skriftligt aftalt, gælder følgende betingelser for brug og handel på førnævnte. I det følgende vil ovenstående domæner være betegnet som ”Jyllands-Posten” under ét.

Salg af produkter og tjenester
Salg gennem Jyllands-Posten kan kun ske til myndige personer. Jyllands-Posten har ret til at afvise din bestilling, uden at du på dette grundlag kan gøre noget krav gældende over for Jyllands-Posten. Hvis Jyllands-Posten accepterer din bestilling, sendes en bekræftelse til den e-mail adresse, du har opgivet ifm. bestillingen. Hvis bestillingen ikke accepteres, forsøger Jyllands-Posten at kontakte dig telefonisk eller via e-mail. Der kan være særlige betingelser for det enkelte produkt eller tjeneste.

Arrangementer: Arrangeres af Jyllands-Posten eller af anden udbyder. Al henvendelse rettes til arrangøren, hvis kontaktinformationer fremgår af det respektive tilbud.

Vin: Tilbud på vin forhandles på vegne af H. J. Hansen Vin A/S, Vestergade 97-101, 5100 Odense, tlf. 63 12 82 00. Medmindre andet er angivet, er det maksimale antal flasker af hver type vin pr. kunde 48 flasker. Når intet andet er nævnt, er indholdet i hver flaske 75 cl.

Vin: Tilbud på vin forhandles på vegne af Bichel Vine ApS, Mejlbyvej 501, 8530 Hjortshøj, tlf. 86229400. Når intet andet er nævnt, er indholdet i hver flaske 75 cl.
Rejser: Jyllands-Posten er kun formidler af rejser, og al henvendelse vedrørende rejser skal derfor rettes til rejseselskabet.

Abonnementer: Se abonnementsvilkår på mit.jp.dk

Priser
Alle priser er inkl. moms og i danske kroner. Hos Jyllands-Posten præsenteres du for det samlede beløb inkl. fragt og ekspedition. Ved køb af en vare betales typisk et fragt- og ekspeditionsgebyr på 15-35 kr. Køber du flere varer, lægges de respektive beløb sammen. Dog kan det samlede fragt- og ekspeditionsgebyr som hovedregel maksimalt udgøre 70 kr. Enkelte varer har dog et særligt fragt- og ekspeditionsgebyr, som kan være større end 70 kr., og dette beløb vil derfor udgøre det samlede fragt- og ekspeditionsgebyr. Ved forsendelse til udlandet, vil forsendelsesomkostninger følge Post Danmarks priser.

Betaling
Jyllands-Posten anvender et sikkert betalingssystem. Alle kortbetalinger foregår i samarbejde med PayEx, og kortinformationerne sendes med SSL-kryp¬tering (SSL er en forkortelse for Secure Socket Layer). På Jyllands-Posten kan du betale med følgende korttyper: Dankort/VISA-Dankort, MasterCard, Maestro, VISA, VISA Electron. Jyllands-Posten gemmer ikke selv dine kortoplysninger, men formidler dem direkte videre til PayEx, som sørger for, at det aftalte beløb kan trækkes fra din konto. Uvedkommende har ingen mulighed for at opsnappe dine betalingsinformationer, når de sendes fra din computer til Jyllands-Posten og videre til PayEx.

Levering
Der er typisk en leveringstid på 1-2 arbejdsdage i Danmark. Varer til udlandet sendes fra Danmark indenfor 5 arbejdsdage. Oftest vil varer blive pakket og sendt inden for få dage. Der tages forbehold for, at længere leveringstider kan forekomme.

Vinlevering H.J. Hansen: Der leveres til hele Danmark. Levering mandag, i weekenden og på helligdage er ikke muligt. Leveringen sker inden for tidsrummet 8-16, dog typisk om formiddagen. Levering sker med fragtmand og til den adresse, du angiver som leveringsadresse. Hvis fragtmanden ikke kan levere varen, tages varerne med retur igen, og fragtmanden lægger en skrivelse herom. Varerne kan herefter afhentes hos fragtcentralen. Hvis fragtmanden skal forsøge aflevering igen, pålægges et yderligere fragtgebyr. Ved spørgsmål vedr. forsendelse kontakt: H. J. Hansen Vin A/S, Vestergade 97-101, 5100 Odense, tlf. 63 12 82 00.
Vinlevering Bichel Vine: Der leveres til hele Danmark. Levering mandag, i weekenden og på helligdage er ikke muligt. Levering sker inden for tidsrummet 8-16, dog typisk om formiddagen. Levering sker med Postnord og til den adresse, du angiver som leveringsadresse. Hvis Postnord ikke kan levere varen, tages varerne retur igen, og Postnord lægger en skrivelse herom. Varerne kan derefter afhentes hos Postnord. Hvis Postnord skal forsøge aflevering igen, pålægges et yderligere forsendelsesgebyr. Ved spørgsmål vedrørende forsendelse kontakt: Bichel Vine ApS, Mejlbyvej 501, 8530 Hjortshøj, tlf. 86229400.

Reklamation
Fejl og mangler ved varen: I forhold til køb af varer finder Købelovens mangelsregler anvendelse. Modtager du en fejlbehæftet vare, dækker Jyllands-Posten de omkostninger, du har ved at sende varen retur til os. Ønsker du en ny vare, sender vi den uden yderligere leveringsomkostninger. Du kan også vælge at få refunderet købsprisen og de opkrævede forsendelsesgebyrer.

Beskadiget emballage leveret af Post Danmark: Hvis emballagen er beskadiget ved modtagelsen, skal du straks nægte modtagelse over for postbuddet. Hvis ikke postbuddet er til stede ved modtagelsen, skal du hurtigst muligt indlevere pakken på posthuset uåbnet. Hvis indholdet er beskadiget, skal du inden 7 dage fra modtagelsen lave en reklamation hos Post Danmark. Søn- og helligdage er ikke medregnet. Husk at medbringe emballagen.

Reklamation over arrangementer: Reklamation over et arrangement rettes til arrangøren, hvis kontaktinformationer fremgår af det respektive tilbud.


Som forbruger har du mulighed for at klage til Forbrugerklagenævnet, hvis dit krav kan opgøres til et pengebeløb. Hvis du vil klage over Jyllands-Postens markedsføring kan det ske til Forbrugerombudsmanden.

Fortrydelse
Har du fortrudt dit køb, er der en fortrydelsesfrist på 14 dage for varer købt på Jyllands-Posten. De 14 dage regnes som udgangspunkt fra den dag, hvor du modtager varen. Hvis du i én ordre har bestilt flere forskellige varer, der leveres enkeltvis, regnes de 14 dage fra den dag, du har modtaget den sidste vare. Hvis du har bestilt varer, som efter aftalen med Jyllands-Posten skal leveres regelmæssigt over en bestemt periode, regnes de 14 dage fra den dag, du modtager den første vare. Hvis du benytter dig af din fortrydelsesret, skal du betale for en eventuel værdiforringelse af varen, hvis du har behandlet varen på en anden måde, end hvad der var nødvendigt for at fastslå varens art, egenskaber og den måde den fungerer på. Du kan således undersøge varen på samme måde, som man har lov til i en fysisk forretning. Der er ikke fortrydelsesret på fødevarer eller andre varer, som må antages at blive forringet eller forældet hurtigt. Der er endvidere ikke fortrydelsesret for lyd- og billedoptagelser, computersoftware og varer, der af hygiejniske grunde er forseglede, såfremt du har brudt forseglingen. Der er heller ikke fortrydelsesret på rejser og arrangementer.

Fortrydelse af vinkøb: Ved fortrydelse af vinkøb henvises til handelsbetingelser hos H. J. Hansen Vin A/S, Vestergade 97-101, 5100 Odense, tlf. 63 12 82 00.Eller til handelsebetingelser hos Bichel Vine ApS, Mejlbyvej 501 8530 Hjortshøj, tlf. 86229400


Tilbagebetaling: Sender du en vare retur inden for fortrydelsesfristen på 14 dage, refunderer vi både købsprisen og den opkrævede forsendelse, medmindre du har valgt en anden leveringsform end den billigste tilgængelige leveringsform. I sidstnævnte tilfælde refunderer vi købsprisen og prisen for den billigst mulige forsendelse. Returneres kun en del af et samlet varekøb, refunderes kun de forsendelsesomkostninger, der knytter sig til den/de returnerede varer.
Ombytning: Ønsker du at bytte til en anden vare, størrelse eller farve tillægges intet nyt fragt- og ekspeditionsgebyr på din nye forsendelse. Du skal dog stadig selv dække omkostningerne til returforsendelsen.
Hvis du ønsker at fortryde et køb, skal du rette henvendelse til Jyllands-Posten på e-mail: mit@jp.dk eller tlf.: 87 38 37 37. Ved fortrydelse kan du bruge standardfortrydelsesformularen på mit.jp.dk.

Persondata
Når du tegner et abonnement, køber et produkt eller en ydelse hos Jyllands-Posten eller opretter en profil i forbindelse med en konkurrence, spørgeskemaundersøgelse eller lignende, registrerer vi de oplysninger, du afgiver. Personoplysninger benyttes først og fremmest til at gennemføre det køb, som oplysningerne er indsamlet i forbindelse med. Oplysningerne benyttes herudover af Jyllands-Posten til markedsføring, salg og kundeservice. Endvidere bruges data til at opnå et bedre kendskab til brugerne på tværs af Jyllands-Postens digitale ydelser. Du kan få oplyst, hvilke data vi har indsamlet om dig ved at kontakte vores kundecenter. Du accepterer, at vi benytter de registrerede oplysninger hos tredjepart (eksempelvis Facebook, Twitter, LinkedIn). På den måde kan vi bedst muligt kommunikere målrettet og personificeret til dig og derved tilbyde dig mere relevant indhold, markedsføring og tilbud. Ligeledes indsamler vi oplysninger om dig fra tredjepart, hvis du har givet tilladelse til det. Hvis du ikke ønsker, at vi kommunikerer til dig via tredjepart, kan du altid framelde dig denne mulighed via mit.jp.dk eller ved at kontakte vores kundecenter. På Jyllands-Postens digitale tjenester benytter vi også cookies, som med afsæt i personlige data bruges til at tilpasse de informationer, du får præsenteret (bannerreklamer, redaktionelt indhold, søgninger mv.). Du kan læse mere om indsamling og behandling af personoplysninger, herunder brug af cookies under vores Privatlivspolitik på Jyllands-Posten.dk.

Tilmelder du dig kommercielle nyhedsbreve, kan de nemt frameldes igen via mit.jp.dk eller ved at benytte frameldingslinket nederst i e-mailen.
Jyllands-Posten er ejet af JP/Politikens Hus A/S og forbeholder sig retten til at udveksle data om abonnenter og brugere på tværs af koncernen.

Forbehold
Der tages forbehold for udsolgte varer og ydelser, indtastningsfejl i forbindelse med præsentation af varer, arrangementer og tilbud generelt.

Force majeure
Jyllands-Posten er ikke erstatningsansvarlig og godtgør ikke manglende levering af varer eller ydelser, såfremt den manglende levering skyldes force majeure. Dette kan være, men er ikke begrænset til, krig, brand, arbejdskonflikter (strejke og lockouts) eller vejrlig og naturkatastrofer.

Kontakt
Jyllands-Posten     
Grøndalsvej 3
8260 Viby J
tlf. 87 38 38 38
Kundecenter tlf.: 87 38 37 37
Hjemmeside: mit.jp.dk/kundecenter

For køb og retur af varer: e-mail: mit@jp.dk